Hjem » Klatreparken Randers
Få minutters gang fra campingpladsen finder du Klatreparken Randers. Her er der spændt stålwirer ud mellem træerne og indbygget en række forhindringer og aktiviteter som man skal igennem for at komme fra træ til træ. Der er forskellige baner til forskellige niveauer, så her kan alle være med. Man er naturligvis spændt fast så det er helt sikkert. Desuden får man en udførlig instruktion inden man bliver sluppet fri i træerne og der er altid en instruktør i nærheden med gode råd og vejledning.
Børn over 6 år må klatre på banerne og de der ikke skal klatre kan frit bevæge sig rundt i skoven omkring banerne. Husk at booke i forvejen, så du er sikker på at der er seler og instruktør klar når I kommer.
Så søger man et adrenalin kick skal dette prøves. Det er med garanti en oplevelse man sent glemmer.
For flere informationer, se Klatreparkens hjemmeside. Kig, i øvrigt, forbi receptionen og få en rabatkupon på 10 %.
- Aktiviteter
- Attraktioner